Det Sociale Vaskeri har samme værdier Kirkens Korshær. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn, og det vil sige, at vi tror på, at ethvert menneske er unikt og uendeligt værdifuld. Det næstekærlige værdigrundlag er ikke blot en teori, men en måde at se og behandle mennesker på. For os har alle mennesker krav på absolut respekt, uanset social status.
Sådan er det også, når man kommer ind i vores vaskeri. Her behandler vi alle lige, og vi oplever, at folk blomstrer, når de føler, de bliver værdsat og anerkendt for deres arbejde her i vaskeriet.
Vores værdier og menneskesyn spiller også ind i forhold til vores vaskeopgaver. Blandt vores kunder er Kirkens Korhærs egne herberger, og det er os, der sørger for at deres beboere får rent og pænt sengelinned samt håndklæder. Som hjemløs tumler man med mange og massive problemer, og selvom rent sengetøj næppe kan hjælpe problemerne på afveje, er det med til at forbedre dagligdagen for enkelte.